50.000 misbrugere af anabole steroider – BESTRONG team – et stærkere alternativ

Se denne efter min mening skræmmende udsendelse fra TV2 nyhederne, hvor de bla. estimerer at der er 50.000 misbrugere afScreenShot103 150x100 50.000 misbrugere af anabole steroider   BESTRONG team   et stærkere alternativ anabole steroider i danmark. Det svarer til hver 10. person, der dyrker fitness er misbruger. Et skræmmende tal for mig at læse, uanset om det så kun er 25.000 individder er det meget skræmmende, set i lyset af konsekvenserne som misbruget medfører på helbredredet – herunder den modsatte effekt af målet, nemlig mangelende selvværd, hvor målet oftest er bedre selvværd.

Derudover er der alle de fysiske bivirkninger, så som kræft, hjertekar sygdomme, nyresvigt, blodprop, hjerneblødning, manglende potens, sterilitet, depression, angst og meget mere. Og nu vi er ved det, så er konsekvenserne for omgivelserne ofte lige så store via ændret adfærd i form at aggressivitet som følge af manglende selvværd og et ekstremt højt niveau af testosteron. Ja, og så den kriminelle del af misbruget, herunder den store forretning det er for dem som handler med det, og den gæld mange ofte sætter sig i for at få råd til deres fix.

Den sidste indgangsvinkel er sandhed, ærlighed, løgnen, illusionen eller hvad vi nu vælger at kalde det. I de fleste religioner, kulturer, samfund og for de fleste mennesker er ærlighed en værdi som er meget svær at slå, og en værdi som respekteres og i høj grad forventes. Og hvor er det dejligt at omgive sig med mennesker, som man ved taler sandt, mennesker som kigger en i øjnene uden af deres blik trækker op til højre, når de fortæller en noget vigtigt, der berører en selv. Det at kunne kigge sin mor, far, ven eller kæreste i øjnene og sige nej, jeg bruger ikke anabole steroider eller anden form for doping. Tænk på den lettede mand der kom ud af Bjarne Ris, da han stod frem og sagde ”jeg har taget doping” i modsætning til den aggressive stressede cykelrytter, der valgte at lyve direkte op i ansigtet på millioner af seer.

Det er her BESTRONG teamet og dets atleter tilbyder et meget stærkere alternativt. Et alternativt som får dig til at føle dig stærk såvel mentalt som fysisk. Et andet spændende perspektiv er anerkendelsen i at træne naturligt. Der hersker nemlig en langt højere grad af respekt omkring en, når folk ved du har skabt din fysik, bygget dine muskler, kommet i ekstrem god form med en lav fedtprocent uden brug af doping. Anerkendelse og accept er uden tvivl en anden væsentlig faktor, som får folk til at træne og skabe en attraktiv muskuløs og defineret fysik.

BESTRONG teams vision og et værdigrundlag

Udbrede kendskabet til naturlig styrketræning, fitness og bodybuilding.

Skabe en team og et socialt netværk med en fælles passion for:

  • naturligt byggede vel proportionerede kroppe
  • hård styrketræning
  • den disciplin og vedholdenhed det kræver
  • inspirer andre til at træne naturligt
  • at leve Bestrong livsstilen

Har du størst respekt for piger og mænd, der vælger BESTRONG ruten, som betyder de gør det naturligt, så kommenter dette indlæg og lad os være pro naturlige i højere grad end dømmende.

BE STRONG – BE NATURAL – BE THE BEST YOU CAN

Be Sociable, Share!

    Bestrongs shop tilbyder:

    Comments

    1. Aysel Clausen says:

      Lille mig.. som selvfølgelig slet ikke tar’ det ene eller det andet :p .. har også en mening om anabole steroider. Det jo direkte dumt, farligt og unødvendigt. Personligt nyder jeg virkelig synet af flotte veltrænede fyre, som har brugt ti…den rigtigt og fornuftigt i et fitness center. En fyr behøver nødvendigvis ikke væres stor for at være godt trænet og lækker at se på. Jeg tør godt sige, at størstedelen af os piger IKKE bryder os om kæmpe brød, som pumpet med gift. Det må være mangel på selværd og rygrad, hvis man behøver at tage steroider. Desuden kan en steroide-pumpet fyr være lidt af en omvandrende, tikkende bombe !! Ja eller kvinde for den sags skyld – for der er også kvinder, som benytter sig af det. Jeg siger ‘thumps up’ for alle jer gutter, som træner hårdt og godt for jeres kroppe. Det er lige det vi tøser vil ha’ ;)

    2. Skræmmende dokumentar.
      Hvad kan vi gøre mere end det vi allerede gør i dag ?
      Har vi mulighed for at få fat på nogle af de stakler som ikke ved bedre ?
      Hvad skal der til ?
      Og ja bestrong livsstilen er den eneste og rigtigste vej frem. Håber vi sammen kunne få nogle ideer til at få udbredt vores budskab.
      De varmeste hilsner fra Mette

    3. Frederik Petersen says:

      Jeg er meget enig i det du skriver Henning, men jeg mener, at det ligeledes er nødvendigt at belyse de samfundsmæssige konsekvenser af dette omfattende misbrug. Ikke alene påvirkes omgivelserne i form af agressiv adfærd og udstråling, men omgivelserne skal ligeledes punge ud, når 50.000 mennesker skal have fjernet brystvæv, opereret hjerteklapper, indlægges for hjertestop mm. At folk i samfund, hvor man selv betaler for hospitale ydelser, benytter steroider, er en ting… men at stille du og jeg, og enhver anden dansk ansvarlig borger, der betaler sin skat til ansvar, mener jeg er det mest ubehagelige element af det hele. Ikke alene er det farligt for individet, men at benytte steroider er så stor en ansvarsfralægning, og så stor en “fuck-finger” til omverdenen, at det forekommer mig ubegribeligt at disse mennesker får lov at slippe uden hårdere straf.

      1 procent af befolkningen tager steroider. 50.000 mennesker. 1 af 100 i DK. vi kender alle flere hundrede mennesker. Mit forslag er, at disse mennesker skal konfronteres. De skal vide hvad de gør forkert, og de skal mærke konsekvenserne af deres dårlige valg. Jeg træner selv i et “dopingfrit” center, hvor jeg ligeledes arbejder, og derfor gør meget ud af at sætte et godt eksempel, samt gøre opmærksom på den rette livsstil. Især blandt unge. ADD kan ikke teste 50.000 mennesker. Alle ved hvem der tager steroider.. fortæl dem, at det ikke er okay. Vi må selv på et personligt niveau gøre en aktiv indsats. Om ikke andet, så få dem ud af det dopingfri miljø. De skal ikke sætte deres præg på de uerfarne unge mennesker.

    4. Henrik says:

      Hej Henning :) jeg er 100% enig, et fedt team du har startet op, og jeg er oprigtig stolt af at være en del af det :)

    5. Hej Aysel, hvor er det dejligt at læse dit indlæg, hvor jeg specielt lægger mærket til at du er meget tydelig omkring at “i piger ikke har falder, tænder på eller har respekt for Steroide Steen eller hans kammerater” men derimod har stor respekt for sunde mænd med selvværd og selvrespekt.

      Tak Mette, dig som altid og jeg mener altid er i form de fleste ville drømme om lykkedes den dag der er 3 lørdage i ugen.

      Henrik dejligt med opbakning, og vi har fat i den tunge ende af tovet, men det er min erfaring dem som kæmper de hårdeste kampe har den beste følelsen ved sejren .

      Og Frederik du har det skrevende ord i din magt i lige så høj grad som du har en disciplin og der gør de fleste til skamme, og som dera følge en fysik som vil få de fleste steroide misbruger til at tabe sætningen de var igang med når de ser dig squate dybt.

      BE STRONG – BE NATURAL

    6. Rudi kronborg says:

      Det er ærgeligt at der er så mange der får sig selv at tro på at steoider er en god løsning, det kan da på ingen måder være det værd og hvem har så bygget sig op, steoiderne eller en selv med ren styrke og stærk vilje.

    7. Hej Henning

      Tak for en god og inspirerende artikel med ikke mindst vægtningen af din helt klare mening om doping….Du kender jo min, både holdning og mening til det emne, jvf min arikel på dit website sidste år….
      Det er ekstremt skræmmende, at der tilsyneladende er et stigende behov for at dope sig, og finde “hurtige løsninger”. I den sammenhæng bør vi uden tvivl gøre os nogle overvejelser over, hvad det er for en tid og et samfund vi lever i, der tilsyneladende medvirker til at skabe et lavere selvværd hos en del unge mennesker – og dermed indirekte fremme behovet for at dope sig – “for at blive lagt mig til, for at blive anderkendt, for at være nogen eller noget”…….
      Med så mange – primært unge – der doper sig – er vi som samfund nødt til at skue ind af, og overveje hvad der kan gøres for at fremme selvværdet hos disse unge mennesker, så de ikke falder for fristelsen til at dope sig…Og her kan og bør vi alle tage et ansvar og klart tilkendegive vores holdning. I den sammenhæng er det tåbeligt, at en landsdækkende tv-station for nylig valgte – i primetime – at sende et indslag med en dansk kvindelig bodybuilder – pumpet op på dope – som for åben skærm påstod, at hendes resultater var opnået ved sund levevis og hårdt arbejde,selvom både hende selv og andre der kender blot lidt til hende, ved at det er løgn. Et indslag som dette, medvirker til at skabe forvirring hos unge mennesker med et i forvejen lavt selvværd. Her ville det være rimeligt at se medierne turde træffe et standpunkt og sige – ingen reklame for doping her!

      Èn ting der til stadighed gør mig vred, er de mange mennesker der fungerer som selvbestaltede coaches for unge håbefulde mennesker. Udover deres manglende faglige kompetence, er deres hovedmål og intægtskilde – salg af doping til disse unge mennesker. Ved det forrige Dm i Danmark er mit skøn, at over halvdelen af de deltagende atleter var dopet, og mange af dem der “coachede” dem, havde solgt dem denne doping…Skræmmende!
      Lad det være sagt en gang for alle: Alle disse præparater er skabt til at behandle syge mennesker – og bør aldrig indtages af andre! De fleste mennesker med insulin krævende sukkersyge, ville give hvad som helst for blot én dag uden..Det er absurd og grotesk, at dopingsyndere frivilligt vælger at sprøjte sig med f.eks insulin og væksthormon, og forskubbe den fantastiske balance kroppen selv har skabt!

      Du vælger i din artikel at fremhæve ærlighed, som en væsentlig ingrediens i opbygningen af et godt selvværd, og jeg er fuldstændig enig med dig der: ærlighed og et højt selvværd går hånd i hånd…
      Her gør du et fantastisk stykke arbejde,ved at vise, at det er muligt at opnå nogle flotte resultater på ærlig vis – og ofte langt bedre – ved at træne hårdt, være fokuseret, spise sundt – og ikke mindst elske processen.Og de resultater, som den enkelte opnår – kan de være stolte af! Og blive respekteret for!
      Fortsæt endelige dit gode arbejde som motivator for unge mennesker – det er dejligt at se dig i rollen som ildsjæl her.
      Torben Bremann

    8. hey, jeg var selv en af disse *Tåber* der kunne finde på at bruge steroider selv om jeg havde læst og læst om hvordan man smadre sig selv, ville bare have selvtilid og min drømme korp og opmærksomhed, men så pluselig kom der en Henning kristensen frem på min skærm en dag, og søgt meget på ham og fandt meget hurtigt ud af han var Natural og kontakte ham, og ja Nu lever jeg efter Bestrong livsstilen,

    9. Martin says:

      Det er intet mindre en trist udvikling. Jeg synes der er manglende respekt fra de mennesker, som sælger steroider, da de lever “fedt” på andres bekostning. I stedet for at hjælpe vedkommende på en konstruktiv måde, forværrer de deres situation ved at sælge dem stoffet. I bund og grund handler det jo om, at man ikke acceptere det menneske, man er. Misbrug af steroider skal tages ligeså alvorligt, som de mennesker der er fejlernæret. For problemet er jo ikke kun for dem, der tager steroider. Det er et problem for vi almindelige dødelige civiliserede borgere, der dagligt støder ind i disse menneske.

      Et af Hennings mange citater hænger godt fast i mit hoved, når jeg bevæger mig rundt eller kæmper negativt. Man skal “Spille med de kort, man har fået udleveret”

    10. Fantastisk kommentar og perspektiv Martin, tak for det.

    11. Super indlæg Torben, og ja jeg kender din holding til det her, men hvor er det dejligt læse dine tanker og mening herom. Nu ved jeg jo du har været i det her game i mange år, og jeg har stor respekt for dig, din viden og erfaring. Tak for din kommentar.

    12. Thomas de Vos says:

      Jeg skrev bla til Karen Hækkerup (MF) den anden dag og sagde at de også skulle ha tvungen testordning med i deres arbejde omkring hårdere straffe ved salg og distribution af doping-stoffer.

      Fitness centrene kan gøre meget men gør det ikke. De skal konfronterer de unge mennesker og fortælle at det ikke er i orden.
      Men det gør man ikke, da det er ubehageligt og for at sige det lige ud, centrene tolerere det for ikke at miste kunder.
      Centrenes indtjening bliver sat over dopingbekæmpelse.

    13. Hej Henning. Respekt for din kamp for naturlig træning. Hvis du en dag tænker på at lave en non-profit-seminar/dag om dopingfri træning og mangler en foredragsholder, må du sige til. Jeg synes at det er god sag og vil gerne bidrage med et indlæg/foredrag.
      Mange hilsner
      Henrik

    14. Fantastisk at du tog noget action og konfronterede vores politikere, det har jeg stor respekt for. Og du har uden tvivl ret centrenes indtjening kommer i første række, så det klistermærke de har på døren med antidoping danmark griner de næremest af når de sætter det på.

      Dopingkontrol er der i hvert fald alt for lidt af. I de 10 år jeg har trænet i fitnessdk er jeg kun blevet testet 1 gang i centeret, og så har jeg set dem en gang mere, og jeg er faktisk en flittig gæst. Hvis vi regner lidt på det, så har jeg måske trænet 4 gange/uge i 10 år = 2080 træningspas af ca. 1 time og jeg har mødt antidoping danmark 2 gange.

    15. Peter Christensen says:

      Det er mig en stor fornøjelse at kunne medvirke i denne dialog , med forholdsvis stor viden da jeg selv er en del af træningsmønsteret i div. klubber, og foreninger med styrkeløft og fitness træning relateret mennesker .

      For mit eget vedkommende har jeg været fristet af ulovlige stoffer/steroider for at få hurtige resultater iform af muskler . Men frygten for bivirkningerne holdte heldigvis mig fra at nogensinde at ha prøvet noget ulovligt! Jeg kender en del som har prøvet div. ” sager ” både i pilleform og sprøjter , og fatter ikke de tør ?

      Endvidere er følelsen ved at træne sin krop fit/trænet , en ægte god følelsen , når man ved det er fremkommet med hårdt fysisk arbejde og den følelse blir bare ikke bedre …

      Dem der er misbrugere er dem der vil ha hurtige resultater , men med stor farebetonet mulighed for div. bivirkninger som de overhovedet ikke skænker en eneste tanke i deres bestræbelser efter en større muskelmasse.

      Hvad kan man gøre ved dette ?

      Mange ansatte i fitness centerne er jo bange for misbrugerne, og tør simpelthen ikke at konfrontere dem, da deres attitude ofte virker barsk fysisk og psykisk ! Jeg syntes en større straf til både forhandlerne og misbrugerne burde træde i kraft snarest , og er glad for at endelig dette emne er medie belyst .
      Endvidere er der jo ALT for lidt kontrol i fitness centerne rundt omkring i landet , som nærmest virker latterligt ligegyldigt even om skaderne på den menneskelige krop kan være yderst fatale!

      Alt form for steroider salg burde blive håndteret på samme højde som stoffer i feks. nattelivet og div. andre steder .. Det er jo latterligt at hvis man skulle blive pågrebet som forhandler, at kun få en bøde på 1000,-kr , og få konfiskeret indehavende resterende steroider . Danmark er et “tamt” land med visse love , og det ville pynte med opstramning på området !!

      Torben Bremann skriver så fornemt om inspirationen for unge mennesker som Henning tydeligvis er , og ville ønske der var mange flere som Henning rundt omkring derude der kunne tale og vejlede de unge mennesker inden de kommer ud i noget rod med steroider, og ødelægger deres liv .

      Lyt til verdens bedste slogan !!!

      BE NATURAL – BE STRONG

    16. Nicolai Sander says:

      Kan ikke være mere enige i dine antagelser og konstateringer omkring det øgede forbrug af doping og konsekvenserne heraf.
      Det vil aldrig blive et alternativt for mig til at nå mine resultater. Hvis ikke min krop, naturlig kan det jeg vil, så er det ikke et mål jeg vil forfølge. Hvad betyder det at kunne kalde sig fx. DM i fitness, hvis ens krop så efterfølgende er fuckt up pga. store mængder steroider. Få det bedste ud af din krop naturligt, så har du den frisk hele livet igennem.

      MVH

      Nicolai Sander Nielsen

    17. Super indgangsvinkel Nicolai, den med at du ikke ville kunne kalde dig for mester, hvis du vidste du havde fyldt din krop med steroider og væksthormon.

    18. Peter endnu en super fortolkning “en ægte følelse” og tak for de anerkendende ord, jeg kan se jeg bliver nød til at kontakte fitnesscentrene, skoler mv. og høre om de ikke har lyst til at få noget BE STRONG – BE NATURAL foredrag. Jeg har kørt et som jeg finpudser på hele tiden som jeg kalder “Stor og stærk uden anabole steroider” Tusind tak for alle der skriver jeres meninger og tanker herom, jo flere som deltager i dialogen og diskussionen, jo flere påvirker vi i den efter min overbevisning rigtige retning.

      BE STRONG – BE NATRUAL er nemlig et super slogan

    19. Thomas de Vos says:

      Nanna og jeg har i disse dage gået og gjort reklame for den “Be Strong” aften på tirsdag (21.6.2011) og i forbindelse med det har det undret os at personalet i de to fitness centre (som er fælles om arrangementer) ikke er blevet tilmeldt !? det kunne jo ses som et kursus for de ansatte.

      Så ER fitness centrene reelt interesseret i “anti-doping” snakken ? eller lukker man øjene for det ? som jeg og andre i denne debat fornemmer det !

    20. Hej Thomas, hvor tror jeg du har fat i noget essentielt der, jeg tror du har fuldstændig ret, mange fedtspiller bare.

    21. Erika Andersen says:

      Det er virkelig en skræmmende udvikling med skræmmende konsekvenser.
      -Hvor er det godt, at der findes mennesker, som Du Henning og hele BESTRONGteamet, der viser med brændende passion at doping/steorider ikke kan eller bør gå hånd i hånd med en sund livsstil med imponerende resultater tilfølge. En livsstil, der kræver blod, sved og tårer, havde jeg nær sagt, men mere præcist er det vidst: Mod/viljestyrke, sved og tålmodighed med en stor selvtillid og selvtilfredshed til følge. Du/I er en kæmpe inspiration, som har min støtte hele vejen.

      BE STRONG – BE NATRUAL

    Speak Your Mind

    *