50.000 misbrugere af anabole steroider – BESTRONG team – et stærkere alternativ

Se denne efter min mening skræmmende udsendelse fra TV2 nyhederne, hvor de bl.a. estimerer, at der er 50.000 misbrugere afTV2 Nyhederne om stigning i brug og salg af anabole steroider anabole steroider i Danmark. Det svarer til hver 10. person, der dyrker fitness, er misbruger. Et skræmmende tal for mig at læse, uanset om det så kun er 25.000 individer, er det meget skræmmende, set i lyset af konsekvenserne, som misbruget medfører på helbredet – herunder den modsatte effekt af målet, nemlig manglende selvværd, hvor målet oftest er bedre selvværd.

Derudover er der alle de fysiske bivirkninger, så som kræft, hjerte-karsygdomme, nyresvigt, blodprop, hjerneblødning, manglende potens, sterilitet, depression, angst og meget mere. Og nu vi er ved det, så er konsekvenserne for omgivelserne ofte lige så store via ændret adfærd i form at aggressivitet som følge af manglende selvværd og et ekstremt højt niveau af testosteron. Ja, og så den kriminelle del af misbruget, herunder den store forretning det er for dem, som handler med det, og den gæld, mange ofte sætter sig i for at få råd til deres fix.

Den sidste indgangsvinkel er sandhed, ærlighed, løgnen, illusionen eller hvad vi nu vælger at kalde det. I de fleste religioner, kulturer, samfund og for de fleste mennesker er ærlighed en værdi som er meget svær at slå, og en værdi som respekteres og i høj grad forventes. Og hvor er det dejligt at omgive sig med mennesker, som man ved taler sandt, mennesker som kigger en i øjnene uden af deres blik trækker op til højre, når de fortæller en noget vigtigt, der berører en selv. Det at kunne kigge sin mor, far, ven eller kæreste i øjnene og sige: Nej, jeg bruger ikke anabole steroider eller anden form for doping. Tænk på den lettede mand, der kom ud af Bjarne Ris, da han stod frem og sagde ”jeg har taget doping” i modsætning til den aggressive stressede cykelrytter, der valgte at lyve direkte op i ansigtet på millioner af seere.

Det er her, BESTRONG teamet og dets atleter tilbyder et meget stærkere alternativt. Et alternativt, som får dig til at føle dig stærk, såvel mentalt som fysisk. Et andet spændende perspektiv er anerkendelsen i at træne naturligt. Der hersker nemlig en langt højere grad af respekt omkring en, når folk ved, du har skabt din fysik, bygget dine muskler og kommet i ekstrem god form med en lav fedtprocent uden brug af doping. Anerkendelse og accept er uden tvivl en anden væsentlig faktor, som får folk til at træne og skabe en attraktiv muskuløs og defineret fysik.

BESTRONG teams vision og et værdigrundlag

Udbrede kendskabet til naturlig styrketræning, fitness og bodybuilding.

Skabe en team og et socialt netværk med en fælles passion for:

  • naturligt byggede velproportionerede kroppe
  • hård styrketræning
  • den disciplin og vedholdenhed, det kræver
  • inspirer andre til at træne naturligt
  • at leve Bestrong livsstilen

Har du størst respekt for piger og mænd, der vælger BESTRONG ruten, som betyder, de gør det naturligt. Så kommenter dette indlæg og lad os være pro naturlige i højere grad end dømmende.

BE STRONG – BE NATURAL – BE THE BEST YOU CAN

 

Læs også

21 kommentarer

  1. Profile photo of
    Henning Kristensen

    Super indlæg Torben, og ja jeg kender din holding til det her, men hvor er det dejligt læse dine tanker og mening herom. Nu ved jeg jo du har været i det her game i mange år, og jeg har stor respekt for dig, din viden og erfaring. Tak for din kommentar.

    Reply
  2. Thomas de Vos

    Jeg skrev bla til Karen Hækkerup (MF) den anden dag og sagde at de også skulle ha tvungen testordning med i deres arbejde omkring hårdere straffe ved salg og distribution af doping-stoffer.

    Fitness centrene kan gøre meget men gør det ikke. De skal konfronterer de unge mennesker og fortælle at det ikke er i orden.
    Men det gør man ikke, da det er ubehageligt og for at sige det lige ud, centrene tolerere det for ikke at miste kunder.
    Centrenes indtjening bliver sat over dopingbekæmpelse.

    Reply
  3. Henrik Duer

    Hej Henning. Respekt for din kamp for naturlig træning. Hvis du en dag tænker på at lave en non-profit-seminar/dag om dopingfri træning og mangler en foredragsholder, må du sige til. Jeg synes at det er god sag og vil gerne bidrage med et indlæg/foredrag.
    Mange hilsner
    Henrik

    Reply
  4. Henning Kristensen

    Fantastisk at du tog noget action og konfronterede vores politikere, det har jeg stor respekt for. Og du har uden tvivl ret centrenes indtjening kommer i første række, så det klistermærke de har på døren med antidoping danmark griner de næremest af når de sætter det på.

    Dopingkontrol er der i hvert fald alt for lidt af. I de 10 år jeg har trænet i fitnessdk er jeg kun blevet testet 1 gang i centeret, og så har jeg set dem en gang mere, og jeg er faktisk en flittig gæst. Hvis vi regner lidt på det, så har jeg måske trænet 4 gange/uge i 10 år = 2080 træningspas af ca. 1 time og jeg har mødt antidoping danmark 2 gange.

    Reply
  5. Peter Christensen

    Det er mig en stor fornøjelse at kunne medvirke i denne dialog , med forholdsvis stor viden da jeg selv er en del af træningsmønsteret i div. klubber, og foreninger med styrkeløft og fitness træning relateret mennesker .

    For mit eget vedkommende har jeg været fristet af ulovlige stoffer/steroider for at få hurtige resultater iform af muskler . Men frygten for bivirkningerne holdte heldigvis mig fra at nogensinde at ha prøvet noget ulovligt! Jeg kender en del som har prøvet div. ” sager ” både i pilleform og sprøjter , og fatter ikke de tør ?

    Endvidere er følelsen ved at træne sin krop fit/trænet , en ægte god følelsen , når man ved det er fremkommet med hårdt fysisk arbejde og den følelse blir bare ikke bedre …

    Dem der er misbrugere er dem der vil ha hurtige resultater , men med stor farebetonet mulighed for div. bivirkninger som de overhovedet ikke skænker en eneste tanke i deres bestræbelser efter en større muskelmasse.

    Hvad kan man gøre ved dette ?

    Mange ansatte i fitness centerne er jo bange for misbrugerne, og tør simpelthen ikke at konfrontere dem, da deres attitude ofte virker barsk fysisk og psykisk ! Jeg syntes en større straf til både forhandlerne og misbrugerne burde træde i kraft snarest , og er glad for at endelig dette emne er medie belyst .
    Endvidere er der jo ALT for lidt kontrol i fitness centerne rundt omkring i landet , som nærmest virker latterligt ligegyldigt even om skaderne på den menneskelige krop kan være yderst fatale!

    Alt form for steroider salg burde blive håndteret på samme højde som stoffer i feks. nattelivet og div. andre steder .. Det er jo latterligt at hvis man skulle blive pågrebet som forhandler, at kun få en bøde på 1000,-kr , og få konfiskeret indehavende resterende steroider . Danmark er et “tamt” land med visse love , og det ville pynte med opstramning på området !!

    Torben Bremann skriver så fornemt om inspirationen for unge mennesker som Henning tydeligvis er , og ville ønske der var mange flere som Henning rundt omkring derude der kunne tale og vejlede de unge mennesker inden de kommer ud i noget rod med steroider, og ødelægger deres liv .

    Lyt til verdens bedste slogan !!!

    BE NATURAL – BE STRONG

    Reply
    1. Profile photo of
      Henning Kristensen

      Peter endnu en super fortolkning “en ægte følelse” og tak for de anerkendende ord, jeg kan se jeg bliver nød til at kontakte fitnesscentrene, skoler mv. og høre om de ikke har lyst til at få noget BE STRONG – BE NATURAL foredrag. Jeg har kørt et som jeg finpudser på hele tiden som jeg kalder “Stor og stærk uden anabole steroider” Tusind tak for alle der skriver jeres meninger og tanker herom, jo flere som deltager i dialogen og diskussionen, jo flere påvirker vi i den efter min overbevisning rigtige retning.

      BE STRONG – BE NATRUAL er nemlig et super slogan

      Reply
  6. Nicolai Sander

    Kan ikke være mere enige i dine antagelser og konstateringer omkring det øgede forbrug af doping og konsekvenserne heraf.
    Det vil aldrig blive et alternativt for mig til at nå mine resultater. Hvis ikke min krop, naturlig kan det jeg vil, så er det ikke et mål jeg vil forfølge. Hvad betyder det at kunne kalde sig fx. DM i fitness, hvis ens krop så efterfølgende er fuckt up pga. store mængder steroider. Få det bedste ud af din krop naturligt, så har du den frisk hele livet igennem.

    MVH

    Nicolai Sander Nielsen

    Reply
  7. Thomas de Vos

    Nanna og jeg har i disse dage gået og gjort reklame for den “Be Strong” aften på tirsdag (21.6.2011) og i forbindelse med det har det undret os at personalet i de to fitness centre (som er fælles om arrangementer) ikke er blevet tilmeldt !? det kunne jo ses som et kursus for de ansatte.

    Så ER fitness centrene reelt interesseret i “anti-doping” snakken ? eller lukker man øjene for det ? som jeg og andre i denne debat fornemmer det !

    Reply
  8. Erika Andersen

    Det er virkelig en skræmmende udvikling med skræmmende konsekvenser.
    -Hvor er det godt, at der findes mennesker, som Du Henning og hele BESTRONGteamet, der viser med brændende passion at doping/steorider ikke kan eller bør gå hånd i hånd med en sund livsstil med imponerende resultater tilfølge. En livsstil, der kræver blod, sved og tårer, havde jeg nær sagt, men mere præcist er det vidst: Mod/viljestyrke, sved og tålmodighed med en stor selvtillid og selvtilfredshed til følge. Du/I er en kæmpe inspiration, som har min støtte hele vejen.

    BE STRONG – BE NATRUAL

    Reply

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Videre til værktøjslinje